Link til Økonomi- og Erhvervsministeriet
Link til forsiden - Tænketanken for fremtidens vækst Foto
FORSIDE KOMMISSORIUM MEDLEMMER ANALYSER PRESSE OG KOMMENTARER MØDEAKTIVITET KONFERENCE PRISOPGAVE LINKS

Til sekretariatet for Tænketanken Fremtidens Vækst

Idet Landbrugsraadet erfarer at næste møde i Tænketanken har fokus på globaliseringen fremsendes hermed nogle stikord, som vi håber kan bidrage til analysen, trods dette sene tidspunkt. 

Netop i disse måneder oplever vi en kraftig udnyttelse af globaliseringen i form af de store andelsselskabers opkøb i udlandet og dannelsen af transnationale selskaber.   

Til inspiration vedhæftes [klik her] et notat fra Landbrugsraadets nuværende cheføkonom, som beskriver andelsselskabernes udfordringer i internationalt perspektiv.

Til inspiration gives her et link til Landbrugsraadets seneste analyse på området: http://www.landbrugsraadet.dk/smcms/Landbrugsraadet/Videnscenter/Aarsmoeder/5624/Index.htm?ID=5624

”De store selskaber og det danske fødevaremarked”.

Her gives - specielt på siderne 10-14 – en række faktuelle oplysninger, som kan være relevante for Tænketankens videre analyse.  

Set med landbrugets øjne er de væsentligste træk ved globaliseringen ophævelsen af forbundetheden mellem produktion og forbrug samt harmoniseringen af forbrugsvaner.

Kraftige effektiviseringer i transportsektoren betyder, at transportomkostningernes andel af varens samlede pris er reduceret kraftigt. Derfor svækkes konkurrenceevnen ikke af afstanden til markedet. Det kan således betale sig at producere svinekød i Danmark til japanerne. Ligesom man kan se frisk frugt fløjet til Europa fra New Zealand og Sydafrika.

Samtidig harmoniseres forbrugsvanerne. Det er altså ikke bare muligheden for at eksportere råvarer til brug i det lokale køkken, der vokser.

En væsentlig andel af globaliseringsgevinsten ligger i at sprede produktionskæden, så den omfatter mange områder med forskellige fordele. Råvareproduktionen lægges, hvor de naturgivne betingelser er til stede, den arbejdskraftintensive del af produktionen lægges, hvor forholdet mellem kompetence og lønniveau er mest fordelagtigt. Planlægning og design lægges typisk i Vesten, hvor disse kompetencer er i top.

Vi håber løbende at kunne bidrage yderligere til Tænketankens arbejde.