Kommissorium for tænketanken, Fremtidens Vækst:
Hvad skal vi leve af i Danmark?
1. Baggrund
Globaliseringen stiller i de kommende 10-15 år de højtudviklede lande over for store udfordringer. Ændringerne i den internationale arbejdsdeling ser ud til at medføre udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande i et tempo, som vi næppe tidligere har set. En udvikling som også danske virksomheder må gøre brug af som led i at fastholde deres internationale konkurrenceevne.
Udflytningen er ikke længere koncentreret i specifikke brancher, såsom elektronik- og tekstiler. Det nye er, at også service og videnarbejdet bliver globaliseret. Der er tale om udflytning over en bred kam. Der kan blive tale om en slags ketchupeffekt, hvor også små- og mellemstore virksomheder vil følge efter større pionervirksomheder, der allerede har gjort gode erfaringer med udflytningen.
Det er der flere årsager til. Bl.a. tilbyder en række asiatiske lande, herunder Kina og Indien samt også østeuropæiske lande gode erhvervsmuligheder, hvor billig arbejdskraft står klar til at indfri erhvervslivets forventninger til kvalitet og produktivitet.
Hertil kommer, at pris- og kvalitetsudviklingen inden for international telekommunikation og transport har gjort det meget billigere at outsource - på trods af de fysiske afstande. Det bliver stadig lettere og billigere at passe en udenlandsk virksomhed ind i de eksisterende it- og produktionssystemer. Et telefonopkald fra f.eks. Indien til USA og Storbritannien er således faldet med mere end 80 procent siden 2001. Det koster tilsvarende omkring 7 kr. at transportere en støvsuger over Atlanten.
Udflytningen finder allerede sted i betydelig målestok i USA og Storbritannien, og har også stigende betydning i Danmark. Det rejser spørgsmålet: hvad skal Danmark leve af i fremtiden?
Overordnet er den stigende globalisering en fordel, også for Danmark. Men det kræver, at dansk erhvervsliv er i stand til at skabe nye højproduktive arbejdspladser i takt med at jobs flyttes ud.
Den stigende tendens i udflytningen stiller derfor øgede krav til omstillingsparathed i dansk erhvervsliv og til vækstvilkårene i Danmark. Det er helt afgørende, at Danmark er klædt på til at møde denne udfordring.
Regeringen har med vækststrategien igangsat et vækstprogram, der over en årrække skal styrke vækstvilkårene i Danmark og dermed bane vejen for, at Danmark også i fremtiden kan være et af de lande, hvor det er bedst at leve og arbejde. Men det kræver vilje til vækst, og at vi i Danmark og EU skaber de nødvendige vækstvilkår, der muliggør fornyelse og innovation, herunder godt samspil mellem erhvervslivet og det offentlige. Det er afgørende, at vækstvilkårene mindst er på omgangshøjde med andre højtudviklede lande, og at Danmark bedst muligt udnytter konkurrencekraft og kompetencer.
Regeringen finder det centralt at få belyst de udfordringer, der tegner sig for dansk erhvervsliv i det kommende årti, herunder også hvilken rolle industri- og serviceerhverv - og tendensen til nye sektorsamspil - vil få i en stadig mere global økonomi præget af nye teknologier. I den forbindelse er der behov for indspil og synspunkter fra dem, der er tæt på den erhvervsmæssige udvikling.
2. Opgaven
Økonomi- og Erhvervsministeren nedsætter derfor en tænketank med deltagelse af erhvervsledere mv.
Tænketanken om fremtidens vækst skal fremkomme med bud på fremtidsbilleder for erhvervsudviklingen i Danmark, samt belyse hvilke krav, der stilles til de danske vækstvilkår for at der kan blive skabt nye arbejdspladser i fremtiden.
Tænketanken skal sætte fokus på, hvad erhvervslivet kan gøre for at ruste sig til de udfordringer, den internationale arbejdsdeling afstedkommer, herunder belyse, hvordan vi fortsat i fremtiden kan skabe højproduktive arbejdspladser i Danmark med fokus på områder såsom entreprenørskab, innovation, kapital, uddannelse, offentlig-privat partnerskab og konkurrence.
Tænketankens arbejdsfelt er således afgrænset, at der ikke sigtes mod at behandle de emner, der er henlagt under Velfærdskommissionen, herunder de offentlige velfærdsordninger.
3. Sammensætning
Tænketanken om fremtidens vækst sammensættes af en formand og 12 medlemmer. Medlemmerne indgår i tænketanken i kraft af deres personlige egenskaber og professionelle virke.
Sekretariatet forankres i Økonomi- og Erhvervsministeriet og har deltagelse af Finansministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt andre relevante ministerier.
Tænketanken afgiver endelig rapport i foråret 2005 og kan undervejs afgive delrapporter.
|
